I mange år havde man ikke fokus på de mange intelligensformer, men meget fokus på testning. Det man testede var udelukkende den intellektuelle intelligens (evnen til at tænke og ræssonere).

Heldigvis har man erkendt, at intelligens skal forstås meget mere bredt, og i de senere år er fokus blevet rettet mod den sociale intelligens. Fra individ tænkning bevæger fokus sig nu mod en relations tænkning. I videnssamfundet er vi afhængige af relationer. Uden relationer har vi svært ved at fungere som mennesker.

Med manglende empati og social intelligens er det blevet sværere at være borger i et moderne samfund. Med social intelligens mener jeg social opmærksomhed og sociale færdigheder.

Social opmærksomhed er vigtig på arbejdspladser og i familien.

På arbejdspladserne, hvor mennesker mødes i professionelle og personlige sfærer, er det vigtigt, at man har ledere med sociale kompetencer. Megen stress vil kunne undgås, hvis lederne viser mere social opmærksomhed, og lader sociale kompetencer blive en vigtig del af kulturen på arbejdspladsen.

I familien, hvor mennesket lever i den private sfære, er empatien meget nødvendig. Naturligvis vil nogen sige, men empati er ikke altid automatisk til stede i en familie. Måske fordi nogle i familien (systemet) ikke evner empatien, eller også fordi andre ting har højere prioritet.

Fælles for det professionelle og det private:
Skal en bevidst prioritering af sociale kompetencer med vægtlægning på relationer og nærvær mellem mennesker lykkes, må der skabes rum for anerkendelse af den andens værdier - som forskellig baggrund, uddannelse, religion, kultur m.fl.   
 

Centrale figurer i de forskellige tidsaldre.

18. århundrede: landbrugsalderen (bønder)