Forsiden Olav Møller Konsultation Arbejdsmetoder Overvejelser
 
Forsiden
Olav Møller
Konsultation
Henvisning
Arbejdsmetoder
Overvejelser
Presseomtale
Links

 

Henvisning fra egen læge

Hvem kan få tilskud?

Overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) og Dansk Psykologforening fastlægger, hvem der kan få tilskud til psykologbehandling.
Tilskud gives til flg. personer:

  1. Røveri - , vold - og voldtægtsofre.
  2. Trafik- og ulykkesofre
  3. Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
  4. Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
  5. Pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom
  6. Pårørende ved dødsfald
  7. Personer, der har forsøgt selvmord
  8. Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge og
  9. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
  10. Personer med let til moderat depression mellem 18-37 år. 

Overenskomsten omfatter ikke personer, der kan modtage psykologhjælp i forbindelse med et kriseterapeutisk beredskab ved større ulykker og katastrofer.

Der er frit valg mellem de psykologer, der er tilsluttet overenskomsten.

Kræves der henvisning?

Der kræves henvisning fra enten egen praktiserende læge eller vagtlæge for at få tilskud til psykologbehandling.

Lægen kan normalt ikke udstede en henvisning til psykologhjælp, hvis der er gået mere end 6 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen. Ved alvorligt invaliderende sygdom regnes 6 måneders fristen fra det tidspunkt, hvor diagnosen er stillet. Henvisning kan dog ikke udstedes senere end 12 måneder efter den begivenhed, der er årsag til henvisningen.

En undtagelse herfra er psykologbehandling til incestofre og andre, som i deres barndom har været ofre for seksuelt misbrug. Personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb - er ikke omfattet af de nævnte tidsbegrænsninger på henholdsvis 6 og 12 måneder.
Personer med let til moderat depression er ligeledes ikke omfattet af de nævnte tidsbegrænsninger på henholdsvis 6 og 12 måneder.

Henvisning til psykolog kan ske gennem hele personens liv, blot hændelsen er sket i barndommen.

Betaling ved udeblivelse eller for sent afbud:

Overenskomsten fastsætter, at psykologen kan afkræve klienten et gebyr for udeblivelse eller for sent afbud. Psykologen kan som udgangspunkt kun opkræve et beløb, der svarer til klientens andel ved konsultationen. Betingelsen er, at klienten uden rimelig grund udebliver uden afbud eller melder afbud senere end kl. 16.00 på dagen inden den aftalte konsultation. Ved gentagne udeblivelser er psykologen berettiget til at opkræve et beløb, der svarer til 2 gange klientens andel af honoraret.

 

 

  Forsiden Olav Møller Konsultation Arbejdsmetoder Overvejelser